EMNER

Villa i brand nær nibe

Fredag eftermiddag udbrød der brand i en villa på Halkærvej i Bislev ved Nibe.

Der var opstået en brand i en madras på et værelse på 1. sal i villaen. Manden der boede i huset forsøgte selv at slukke branden med en pulverslukker, men ringede også efter Beredskabscenter Aalborg der kom og slukkede branden efter. Der skete kun skade på værelset, mens resten af huset slap med skrækken. Peter Reinau fra Beredskabscenter Aalborg fortæller, at årsagen til branden er ukendt.