Tyverier

Villa tømt for el-artikler

Indbrudstyve fjernede stort set alt med strøm på fra villa i Tylstrup

En dør er blevet brækket op for at få adgang til villaen i Tylsrup. Arkivfoto

En dør er blevet brækket op for at få adgang til villaen i Tylsrup. Arkivfoto

TYLSTRUP:En villa i Tylstrup havde på et eller andet tidspunkt i tiden fra lørdag eftermiddag og frem til omkring klokken godt 02 natten til søndag besøg af ubudne gæster.

- De fjernede stort set alt, der havde strøm på, fortæller vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.
Blandt tyvekosterne er en X-Box, en bærbar computer, en fladskærm og adskillige andre elektriske apparater.

Møntsamling

Dertil kom, at der også blev fjernet en møntsamling.

Politiet vil gerne høre fra folk, der måtte have observeret noget mistænkeligt på Luneborgvej i Tysltrup i det nævnte tidsrum. For tyvene må ifølge politiet have haft en større bil for at kunne transportere de mange tyvekoster væk.
Tyvene er kommet ind i villaen ved at bryde en dør op.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.