Spanien

Villa udskrevet fra hospitalet

FC Barcelona-spilleren risikerer stadig en pause fra fodbolden på fem måneder.

David Villa bæres fra banen med et brækket ben under VM for klubhold i Japan. Han er nu blevet udskrevet fra hospitalet.
Foto: Scanpix.

David Villa bæres fra banen med et brækket ben under VM for klubhold i Japan. Han er nu blevet udskrevet fra hospitalet. Foto: Scanpix.

David Villa er blevet udskrevet fra hospitalet en lille uge efter, at den spanske Barcelona-angriber gennemgik en operation i benet. 30-årige Villa risikerer en fodboldpause på op til fem måneder, hvilket betyder, at han er usikker til sommerens EM for Spanien. Angriberen blev skadet tidligere i december i forbindelse med VM for klubhold. /ritzau/