Ville i slagsmål i Gaden
Beruset 37-årig mand røg i detentionen

Arkivfoto
AALBORG:En 37-årig mand fra Pandrup-egnen fik lov til at sove sin brandert ud i detentionen efter at han natten til tirsdag optrådte voldeligt i Jomfru Ane Gade.
Kort efter kl. 02 slog flere dørmænd alarm i Jomfru Ane Gade, fordi manden ville i slagsmål, og han var ikke faldet til ro, da politiet nåede frem.
Derfor blev han anholdt og taget med på politigården.
Manden kan nu se frem til en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.