Hjallerup

Ville spolere "Fed Fredag"

En gruppe unge ville natten til lørdag genere en alkoholfri fest "Fed fredag" i Hjallerup Idrætscenter.

Fem-seks unge var blevet afvist ved døren, hvor der er kontrol af alle gæster. Ifølge politiet spillede de op, og det blev arrangørerne for meget, så de tilkaldte politiet. Politifolkene forklarede ballademagerne, hvordan de bør opføre sig, og gemytterne faldt til ro. Festen i idrætscentret blev afviklet uden problemer.