København

Villekjær måtte nøjes med bronze

KØBENHAVN:Han var blandt favoritterne til guldet, men Jeppe Villekjær, Aalborg Idræts Gymnastik (AIG), måtte tage til takke med en bronzemedalje i mangekampen ved DM i mandlig idrætsgymnastik i Grøndalscentert i København. En bommert i disciplinen bensving kostede Jeppe Villekjær dyrt i jagten på førstepladsen i mangekampen, hvor han på forhånd lignede arvtageren efter VIK Århus-gymnasten Rasmus Brandtoft, der har indstillet karrieren på grund af en skade. I stedet blev Helge Vammen fra VIK Århus ny dansk mester foran Florin Purge fra Gefion København. Jeppe Villekjær var med sine 47,60 point et pænt stykke fra både Vammen og Purge. AIG's unge talent, Morten Helenius, tog en flot femteplads i mangekampen.