EMNER

Villy Jørgensen burde have haft bedre behandling

VILSTED-PRÆST:Alle kan glemme - også en præst! Hvordan med budgetter i det offentlige, hvor man kan glemme at tage store summer med. Man må ikke glemme, men vi gør det alle. Ingen af os glemmer med vilje. I det tilfælde her, med sagen mod sognepræst Villy Jørgensen, har vedkommende ikke tøvet med at falde sin mors ven og hjælper i ryggen. Trods det Villy Jørgensen ringede adskillige gange om, at mor og bedstemor havde brug for hjælp. Men ingen havde tid. Og da var det helt i orden, at hendes præst hjalp hende. Vi synes der kunne have været en mere passende måde at ordne sådan en sag på - evt. talt med præsten om tingene i stedet for at knuse og ødelægge manden. Hvad med lidt taknemmelighed mod den der har sørget for ens gamle og syge mor som ønskede alt ordnet som det blev af Villy Jørgensen med hensyn til begravelse, skifteret o.s.v. Det er ulykkeligt for Villy Jørgensen med de sidste fundne penge, ja, han kunne have givet beløbet til velgørenhed, men det ville hans samvittighed ikke. Derfor gik Villy Jørgensen den for ham og hans familie så tunge gang til skifteretten og politiet. Det havde for os at se ikke været nødvendigt at give Villy Jørgensen det her sidste stød, han nu har fået - og med ham hans familie. Der må være mange i Vilsted og Vindblæs og deromkring, der sidder med en ”dårlig smag i munden”. Og måske de to menighedsråd havde mere grund til at takke end at sige fra. De har i 31 år haft en præst, der i sandhed har holdt af sine sognebørn - både dem der kom til gudstjeneste, men så sandelig også dem, der kom mere sjældent - og barnedåben har altid været en hjertesag for ham. Kort sagt Villy Jørgensen elskede sin præstegerning og sin menighed. Angående afgørelsen biskoppen kom til synes vi den var hård, for hård, når han erkender, at han ikke tror, at Villy Jørgensen har handlet for at berige sig selv. Der kunne måske bedre være givet en ”næse” for handlemåde og glemsomhed - så havde Villy Jørgensen være fri for at skulle gå af i utide efter så mange års tro tjeneste.