Vilsted Friskole ramme om gymnastikopvisning

Det var en flot syn, da de fire hold marcherede ind til gymnastikopvisningen.
Gymnastik 21. marts 2007 05:00

VILSTED: Gymnastiksalen på Vilsted Friskole var ramme da gymnastikforeningen i Vilsted afholdt sæsonens gymnastikopvisning. I alt fire hold med tilsammen 60 aktive marcherede ind med fanen forrest til hilsen. Herefter var der fælles opvarmning. Første hold på gulvet kom kørende ind på hver sin scooter. Det var forældrebarn holdet under ledelse af Karin Simensen. Deres opvisning sluttede med, at alle scooterkørere fik benzin på hos hjælpetræner, Laura. Andet hold var krudtuglerne anført af Kathrine Møller assisteret af Anna. Opvisningen viste, at her er der potentiale til de nye ”flyvende Vilsted-gymnaster”. Næstsidste hold var ”Team-VIF” under ledelse af Jakob Møller med hjælp fra Kathrine. Her så man, at selv om det handler om motion, kan tingene godt foregå i slow-motion. En meget ekspressiv opvisning med elementer hentet fra teatrets verden. Motion for m og k Sidste hold var motionsholdet for både m og k. M’eren kneb det dog lidt med, da holdet bestod udelukkende af damer... Der var til gengæld ”slaw” i damerne - de sluttede deres opvisning med en gang hockey, med holdets leder, Merete Laibjørn, på mål. Formand Lars Rolf Weje kaldte til slut alle instruktørerne på gulvet til gaver og taktfast applaus og takkede for den gode indsats. Han udnævnte også årets VIF’er - Jakob Møller. Godt 100 var mødt op for at se, hvad gymnastikafdelingen i år kunne byde på.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...