Vin -Forretninger

Nørresundby Vinhandel solgt og Mahler på forpagning

Forretninger i Aalborg lægger om Der skal løbes stærkt og kæmpes for at klare sig i vinbanchen. Indtjeningsmulighederne er ikke så store, som de var tidligre, med det prispres, som hele branchen mærker. To kendte forretninger i Nørresundby og Aalborg har netop taget konsekvencen af den udvikling. Nørresundby Vinhandel, som har ført en noget omtumlet tilværelse, er blevet overtaget af Glud Vin i Randers og har skiftet navn til Glud Vin Nørresundby. Btikken har i et par år været drevet af familien Høyer, som også har sin baggrund i Randers. Den kom til Nordjylland efter et ophold i den sydlige del af Europa. I Randers oprettede de for år tilbage Høyer Vin, hvor de specielt lagde vægt på spanske forbindelser. Det har de også gjort i Nørresundby, så der bliver tale om et stilskifte. Glud Vin har nemlig sin stærkeste tilknytning til oversøiske leverandører med et solidt udgangspunkt i Chile. Nogle af de tidligere agenturer på spansk vin vil man dog stadig kunne finde i forretningen på gågaden. Med etableringen i Nordjylland har Glud Vin fire forretningen. Foruden den i Randers er der forretninger i Asssentoft og Rønde på Djursland. Det er den sidste, som står for initiativet med butikken i Nørresundby, som vil blive betjent af Claus Bertelsen og Jess Glud. Lige på den anden side af fjorden er der sket ændringer hos Mahler Rosdahls. Ib Kjærulf er fratrådt som forretningsleder, mens Thomas Lysggard fortsætter. Jakob Tordal er ansat som medhjælp i forretningen. +Samtidig har Michael Kristensen, som driver restauranten Rosdahls, overtaget forpagningen. Hidtil har butikken kørt direkte under Østjysk Vinforsyning i Hinnerup. Nu vil den i stedet køre i et kædesamarbejde med importøren. Kæden hedder Vignoble. Den har flere medlemmer i Nordjylland. Knud Kjellerup, direktør i Østjysk Vinforsyning, havde ellers forventet sig en del af kombinationen af vinhandel, restaurant og torveaktiviteterne i Rosdahls, men det har ikke rigtigt virket, må han konstatere. - Det er nødvendigt med en lokal ansvarlig, konkluderer han. Derfor et det mere rigtigt med en driftsaftale med Michael Kristensen, siger han. Ændringerne i begge forretninger træder i kraft i dag.

Forsiden