Vin fra bjergene

Little Boomey Sauvignon Blanc 2003, Australien. Druerne til vinen har vokset i New South Wales, som ligger godt 200 kilometer vest for Sydney.

Markerne ligger højt i bjergene, hvilke sikrer kølige nætter og behagelige temperaturer for druerne efter varme sommerdage. Det giver frisk frugtsyre i druerne og liv i vinen. Man kan ligefrem fornemme den friske, klare luft i smagen. Den er sprød, ren og med et godt kontant bid af frugtsyre. Den slags vil jeg gerne drikke til frokost, hvor der ofte er fede ting på tallerkenen. Vi gav den fem point af ni mulige. Chris-Wine, Glostrup (tlf. 43436565), 49,95 kr.