Vin - og glas på auktion

Vin 25. september 2002 08:00

HOBRO: Glastanken ved Gasmuseet på Hobro Havn slår torsdag aften dørene op for vinsmagning, glaspustning og en auktion på glas. Glaspusterne Leif Møller og Ayoe Mathiassen puster i det varme glas, og samtidig kan publikum smage på gode rødvine fra Bacchus Vinimport og se på de glasting, der kommer på auktion lidt senere på aftenen. Auktionen ledes af advokat Per Søndergaard. Leid Møller og Ayoe Mathiassen, som er glaspustere ved Glastanken fra nu og frem til jul, vil lave vinglas, fade og skåle. Det er glas af meget høj kvalitet, og de har allerede lavet mange meget spændende karafler, skåle og fade. Ayoe Mathiassen er uddannet i Kosta i Sverige i 1999 og siden arbejdet ved Lene Højlund i Aalborg. Leif Møller er ligeledes uddannet i Kosta og har haft praktik i Ebeltoft og været på kursus i Italien i 2002. Begge laver de spændende glas og tager nye former og figurer i brug. Forud for auktionen er der besigtigelse af herlighederne, og der udlleveres et katalog over de varer, man kan byde på. Der er gratis entre til arrangementet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...