Frederikshavn

Vind et minicruise omkring Frederikshavn

FREDERIKSHAVN:På fredag vil 12 heldige vindere kunne tage med på et minicruise omkring Frederikshavn med luksusyachten M/S Mette Emilie. Båden ankommer til Frederikshavn om formiddagen, hvor den lægger til ved Krudttårnet. Det er handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK og Schweppes, der står for arrangementet, i forbindelse med et reklamefremstød for læskedrikken. Ved middagstid serverer Schweppes smagsprøver i gågaden, og her bliver der også mulighed for at udfylde en konkurrencekupon. Det samme er tilfældet i løbet af eftermiddagen, hvor luksusyachten – medfølgende en gummibåd - blandt andet sejler ud til Palmestranden. De 12 vindere bliver ringet op i løbet af eftermiddagen, og kl. 17.30 er der afgang fra kajen ved Krudttårnet. På turen, der varer halvanden time, vild der være både drikkevarer og snacks til de heldige vindere.