Vind musik med Simon Mathew

Simon mathew kan opleves i Det Musiske Hus på fredag klokken 20.

Simon mathew kan opleves i Det Musiske Hus på fredag klokken 20.

FREDERIKSHAVN:Det er en Simon Mathew i topform, der fredag 31. oktober klokken 20 spiller op i Det Musiske Hus i Frederikshavn med sit fem mand store band. - Vi har lige været i Italien, hvor vi på en landsdækkene tv-kanal havde et publikum på 5,6 millioner, og det var noget af en oplevelse, fortæller Simon Mathew, der er født i Grenå og opvokset i Hirtshals. Han skal næste optræde på en landsdækkene tv-kanal i Spanien og håber på et gennembrud også i udlandet. - Vi er lige nu på en længere turne i Danmark, og det går rigtig godt. Folk er glade for det, vi leverer, og vi har selv en rigtig god oplevelse. - I modsætning til store festivaler og lignende optræder vi denne gange mere intimt på mindre scener, og det er vi glade for. - Det giver en rigtig god kontakt med publikum, siger musikeren, der med sin rå popstemme blandt andet er omtalt som Danmarks svar på Robbie Williams. Den 25-årige entertainer har optrådt ved langt over 100 koncerter, siden han udsendte sit debutalbum i 2005. Karrieren tog for alvor fart, da han i 2005 vandt tv-showet "Scenen er din" med Gavin DeGraws " Don't Want To Be". Samme år udsendte han sin debut-cd "Simon Mathew", hvorfra singlerne "These Arms" og "Dreamer" stammer. Tidligere i år udkom hans seneste cd "All For Fame", hvor Simon Mathew selv har skrevet det meste tekst og musik. Simon Mathew har optrådt siden han var seks år blandt andet i USA, Afrika og Australien sammen med sine søstre Rebekka og Sabina. I 2007 blev han sammen med sin slovakiske partner, Viktoria Franova" nummer to i tv-udsendelsen "Vild med dans". Vind billet og cd NORDJYSKE Stiftstidende giver læserne mulighed for at vinde både billetter og cd med Simon Mathew. Tre heldige læsere vil fra pladeselskabet remotemusic.dk modtage to billetter hver til koncerten i Det Musiske Hus, og de tre heldige vil ved indgangen til koncerten også kunne få udleveret hver sin signeret cd "All For Fame". Det eneste, DU skal gøre er at sende en mail og fortælle, hvor Simon Mathew voksede op. Send den til frederikshavn@nordjyske.dk senest mandag 27. oktober klokken 12. læs mere på www.detmusiskehus.dk