Vind på dåse

To kunstnere har indsamlet vind i alverdens lande de seneste 10 år. I alt 194 zinkdåser fyldt med vind, og de kan ses på Kunsthal Nord.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Når vinden er fanget i dåsen, får den en label med alle data, og der bliver taget et fotografi af den person, der har fyldt den pågældende dåse.

Her i weekenden åbner Kunsthal Nord i Aalborg ny udstilling. Her kan man se vind. Vind? Ja det er vel svært at afbilde vinden som et kunstværk. Den er jo ikke noget materielt. Man kan ikke røre ved vinden, men man kan mærke den. Den kan flyttes og ændres. Og den ændrer sig selv. Ikke desto mindre har kunstnerparret Steen Rasmussen og japanske Rikuo Ueda arbejdet med vind sammen i efterhånden mange år. - Starten på det hele er, at jeg møder Rikuo i 1997 i Brande til en international workshop. Der udvikler han i virkeligheden det, han har arbejdet med lige siden: Vindtegninger, siger Steen Rasmussen og fortsætter: I Brande bygger han en konstruktion i et gammel DSB-skur med en stor vinge på, og så er der ellers nogle blyanter på, der tegner, når vinden blæser. Han får vinden til at tegne, og det har været gennemgående i hans værker lige siden. I 2001 bliver jeg spurgt af Ringkøbing Kommune om jeg vil være med i et projekt, der handler om vind, og som skal rundt i hele verden. Vind, tænkte jeg. Og så tænkte jeg på Rikuo, som jeg var blevet rigtigt gode venner med. Så jeg spørger ham, om vi skal lave noget sammen, og jeg sender nogle tryk over til ham i Japan, som han så kan tegne videre på dem. Og det er han med på, forklarer Steen Rasmussen. Gudernes assistent Siden er det blevet til mange besøg i Japan, hvor der både er snakket kunst og meget andet. Og det er også her, de har lavet deres helt særlige arbejdsdeling: - Rikuo siger, han er assistent for guderne. Vi sad en nat i et tempel i Japan og talte med en præst. Præsten laver to cirkler, der går ind over hinanden. I den ene har du guderne, i den anden menneskene. Og der hvor de lapper over hinanden har du præsterne. De er redskab for guderne og formidler viden videre til menneskene. Sådan en er Rikuo. Bindelet mellem guder og mennesker. På et tidspunkt kigger Rikuo over på mig og siger: Og I vesterlændinge kan jo ikke andet en reproducere jer selv. Så det er rollefordelingen: Rikuo er assistent for guderne, og jeg reproducerer mig selv i forhold til menneskene. Det er ham, der styrer. Han iscenesætter. Han bygger op, siger Steen Rasmussen. Og der er meget japansk ro over disse værker: - Det er karakteristisk for det hele, at det er utroligt enkelt. Der ligger noget meditativt over det. Iscenesat vindsamleri - I mine egne billeder har jeg prøvet at skildre vinden, når den er skabende. For eksempel mælkebøtterne. Vi kender jo alle de hvide fnug, der flyver rundt, for at planten formerer sig. Der er vinden noget skabende. Frøene bliver spredt på forskellige måder. Jeg har lavet nogle kasser, hvor man kan se planter, der formerer sig via vinden. Men vores store, fælles projekt med at indsamle vind starter tilbage i 2003, da vi skal udstille sammen i Århus Kunstbygning. Hvad nu hvis vi nu begynder at samle vind i hele verden. Og få folk til det. Sådan lyder grundtanken. Der ligger nogle forskellige lag i det. Vi har faktuelle oplysninger: Hvordan var vinden på det givne tidspunkt på det givne sted, hvem har samlet ind og hvor? Og så har vi taget nogle billeder af folk, mens de gør noget umuligt. For hvordan iscenesætter man sig selv, når man bliver bedt om at gøre noget så umuligt som at samle vind sammen. Svært på Kreta Når vi er ude at spørge folk, tænker de ofte: Er det nu skjult kamera. Men når de er overbevist, går mange af dem med på det. Og så kan man se på billederne, hvordan de iscenesætter sig selv. Nogle er meget generte, når de samler vind. Andre er ude med de store armbevægelser. Når man går ind på de enkelte værker, så har man forskellige historier fra hele verden. Det er meget forskelligt, hvordan indsamlerne er udvalgt. Men det er jo noget med at spørge folk, der hvor man er henne. Men der ligger jo også mange forskellige historier bag. Folk reagerer meget forskelligt, når vi beder dem fylde en dåse med luft. Nogle bliver bange og løber deres vej. På Kreta var det rigtigt svært at få kretenserne til at fange vind. De troede, det var noget forfærdeligt noget. Jeg ved ikke, om de troede, jeg var terrorist. Det var meget svært at få samlet vind der. Andre steder tager folk imod det med kyshånd. Pas på tolderne Jeg har udstillingens katalog med, for at vise folk, hvad det handler om. Det er jeg også nødt til, når jeg rejser over grænser. Vi er blevet stoppet mellem Tyskland og Holland. Tolderne pakker bilen ud og ser vores dåser med vind. Jeg viser dem kataloget og siger: "Der er vind inden i". De kalder flere til og fortæller, at der er vind i dåserne. Men det ender med, at de tror, vi ikke er rigtigt kloge, og så lader de os køre videre. Men tolderne åbnede ikke dåserne. Vi har rejst meget med dåserne, men der er endnu ikke nogen, der har åbnet dem. Og det er jo det, der er kunsten: At få dem med hjem igen uåbnede, siger Steen Rasmussen Når dåsen er fyldt, bliver den forseglet med malertape, og alle data skrives på den. Når kunstnerne kommer hjem, bliver der lavet en label, og den bliver endelig forseglet med bivoks. Der er i alt 194 dåser nu. Men der kommer flere. Udstillingen vises til 22. maj.