Vindblæs skyder byfest i gang
Ugen bliver usædvanlig livlig i landsby
VINDBLÆS: I dag søndag 3. juni indleder Vindblæs årets udgave den traditionsrige byfest. Det sker med et gavespil i Multicentret ved skolen i byen.Dermed er festligheder i gang for en fest, som kører over en hel uge. Tirsdag holdes der grundlovsfest - også i multicentret - og her er det tidligere borgmester Jens Lauritzen, der holder grundlovstalen. Onsdag er der cykelløb - Vindsusløbet. Det er to løb - et på 45 km. og et på 75 km., som byfesten afholder i samarbejde med den lokale cykelklub Team SSC. Samme aften er der U14-fodboldkamp. Torsdag skruer der yderligere op for aktiviteterne, idet der er Mixhåndboldstævne, og man kan forsøge sig på Løgstør Fodboldgolfbane, der ligger ved Vindblæs. Herefter er der familiecykeltur. Fredag sættes hoppeborgen op, og så er der ellers familie-, gade- og firmafodbold. Lørdagen indledes med gratis kaffe/te og rundstykker i teltet, hvorefter der er bagagerumssalg, skolefodboldturnering og senere U15-fodboldkamp samt fremvisning af traktortræk-grej inden der er havetraktortræk. Lørdagen afsluttes med helstegt gris. Søndag - byfestens sidste dag - er der krocketstævne arrangeret af Vindblæs Krocket og petanque.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.