Redningsvæsen

Vinden reddede bygninger

Brand i brændestabel ved gård blæste heldigvis væk fra bygningerne

ARkivfoto

ARkivfoto

STØVRING:En brand i en brændestabel ved en ejendom på Hjedsbækvej ved Støvring blev hurtigt slukket af folk fra beredskabet ved Rebild Kommune uden, at hverken bygninger, mennesker eller dyr kom alvorligt i farezonen.

Alarmen til beredskabet løg klokken 15.45 onsdag eftermiddag.

- Brændestabelen stod helt tæt op ad en staldbygning, men vi fik hjælp af en kraftig vind, der bar væk fra bygningerne, forklarer indsatsleder Claus Haparanda, Beredskabet i Rebild Kommune.

Han oplyser, at brandårsagen formentlig er gnister, som er sprunget fra grene, der har ramt nogle el-ledninger og dermed sendt gnister ned i brændestabelen.

- Vi har kontaktet Himmerlands El Forsyning, som kommer og beskærer træerne, så risikoen for nye gnister fra ledningerne bliver elimineret, siger indsatslederen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.