Vinder boksebillet for en selesviner

Hjørring-bilist skal se Kessler mod Carl Froch

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Johnny Worsøe fra Hjørring har som en af fem vundet to billetter til aftenens boksebrag i Herning mellem Mikkel Kessler og den engelske WBC-verdensmester i supermellemvægt Carl Froch. Rådet for Sikker Trafik gennemførte i marts en kampagne for at huske især håndværkere og varebilsførere på at huske sikkerhedsselen. Johnny Worsøe deltog i konkurrencen, fordi han valgte at offentliggøre et opkald, hvor stand-upperen Linda P i bramfrie vendinger fortæller ham, at han skal huske at spænde selen. 225.000 deltog i kampagnen, og mange valgte som Johnny Worsøe at offentliggøre det opkald, de fik fra stand-upperen med den skarpe tunge.