Hjørring

Vindere fra Hjørring

HJØRRING:Hjørring Cykleklub deltog i weekenden i et cykelløb i Odder, og herfra kom hjørringenserne hjem med fine resultater. Susanne Hvidegaard vandt i klassen pige-ungdom et løb på 36 km, mens Svend Nielsen vandt i klassen H60 - en rute på 50 km. I H50 var der desuden en fjerdeplads til Henrik Pedersen på 75 km ruten. Også forrige weekend kom rytterne hjem med flotte resultater. Susanne Hvidegaard fik en andenplads i Vejen, og Anders Christensen fik i Vejen en 12. plads i en svær gruppe - juniorrytter-gruppen.