Vindere fra Tolne og Sæby

To ud af tre hovedgevinst-vindere har meldt sig

Esben Heine
Benny Christensen fra Tolne vandt førstepræmien på 30.000 kr. Privatfoto
Brønderslev 6. september 2016 21:28

BRØNDERSLEV: Vinderne er fundet i BI’s Venners tombola på Store Brønderslev Marked.

Den kontante gevinst på 30.000 kr. blev vundet af Benny Christensen fra Tolne, mens Knud Olesen fra Sæby vandt gavekort på 10.000 kr. til Brønderslev Handel.

Benny Christensen fortæller, at pengene skal bruges til en ferie og til et drivhus.

- Vi købte for 100 kr. lodder, og heriblandt var én af hovedgevinsterne.

Knud Olesen trak allerede lørdag en hovedgevinst i tombolaen.

Han har fået gavekort på 10.000 kr. til Brønderslev butikker.

- Vi skal lige finde ud af, hvad pengene skal bruges til, fortæller Anni og Knud Olesen. De kommer nok til at gå til julegaver. De skal ikke bruges til dagligvarer.

De er ikke vant til at handle i Brønderslev, så de skal ud for at kigge på byens butikker.

Lodtrækningen blev afsløret på markedet. Den tredje hovedgevinst var en cykel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...