Vinderne i gætte-konkurrence

Som afslutning på Sæby Biblioteks 14 dage lange Bamsefestival er vinderne af en vingummibamse-gættekonkurrence fundet. Vinderen i bogbussens gættekonkurrence blev syv-årige Liana Knudsen, som gættede på, at der var 157 vingummibamser i det udstillede glas. Det rigtige antal var 160. I hovedbibliotekets konkurrence vandt 11-årige Kamille Arvidsson. Her var det rigtige antal i glasset 267 styk, og Kamille kom tættest på det rigtige antal. De to vindere sikrede sig de to glas med deres indhold af vingummibamser. Der var iøvrigt stor interesse for at deltage i konkurrencerne. På hovedbiblioteket deltog 145 lånere og 65 i bogbussen.