Vindmølle- erstatning truer aftale

Energipolitik 1. oktober 2008 06:00

KØBENHAVN: Aftalen om, at naboer til nye vindmøller på land skal kunne få erstatning, risikerer at blive en bombe under det forlig om dansk energipolitik frem til 2011, som et bredt flertal i Folketinget indgik i februar. Både Socialdemokraterne og De Radikale siger efter et resultatløst forhandlingsmøde i dag, at forhandlingerne om vindmølleerstatningen risikerer at bryde sammen. - Vi er ude i en krise på ny. Vi er blevet truet med, at man ville forlade forhandlingerne, og så ville der ikke længere være et bredt energiforlig. Men det er ikke en trussel for os. Hvis regeringen vil lave energipolitik uden S, SF og R, har den et større problem, end vi har, siger den radikale energiordfører, Johs. Poulsen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...