Vindmøllebrand: Sikkerheden skal vurderes
Ved midnatstid kunne der ikke længere ses flammer fra 140 meter høj vindmølle ved Østerild
Opdateret 07. august 2017 kl. 13:13
ØSTERILD: Lørdag morgen har det endnu ikke været muligt at komme op i den 140 meter høje vindmølle i Testcenter Østerild, som fredag aften brændte.
Ilden opstod i møllehuset, og beredskabet havde ingen mulighed for at slukke ild i den højde, ligesom det blev vurderet til at være farligt at gå op i tårnet. Derfor fik ilden lov til at brænde ud.
- Ved midnatstid kunne vi ikke længere se flammer. Men vi ved endnu ikke, om ilden er helt slukket, lyder det fra indsatsleder Lars Bjørndal lørdag morgen.
Her var han på vej til et møde, hvor det skal vurderes, hvornår det er forsvarligt at gå op i møllen.
Området er fortsat afspærret, og folk frarådes på det kraftigste at bevæge sig inden for afspærringen. Møllens 80 meter lange vinger er ikke faldet af, men der er fortsat risiko for, at der falder genstande ned fra møllehuset, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.