Vindmøller truer Understed

Læserindlæg om vindmøller i Understed

FRAFLYTNING:Vindmølleforslaget "Tamholt", som giver mulighed for placering af 125 - 150 meter høje vindmøller, er foreslået placeret med en helt urimelig kort afstand til Understed og de omkringliggende ejendomme. Det er meget lidt attraktivt at bo op af disse gigantiske vindmøller, og de vil uden tvivl gøre det endnu vanskeligere for folk i Understed og for ejere af omkringliggende ejendomme at sælge og belåne deres boliger. Der er flere prognoser, som siger, at befolkningstallene i landdistrikterne og i oplandsbyerne vil falde markant, og derfor er det meget vigtigt at sørge for, at der drages omsorg for de enkelte landsbyer. Det sker ikke ved at opsætte disse gigantiske vindmøller, som hører hjemme ude på havet, hvor de producerer 30-40 % mere - i stedet for som støjende kæmpe monumenter placeret tæt op af en velfungerende landsby.