Vindplan udpeger ni vindmølleparker Udpegede områder skal medvirke til uafhængighed af fossile brændsler

Ifølge forslaget til en vindmølleplan for Aalborg Kommune indgår Nørrekær Enge som et af ni arealer, der skal være med til at opfylde kommunens målsætning om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Ifølge forslaget til en vindmølleplan for Aalborg Kommune indgår Nørrekær Enge som et af ni arealer, der skal være med til at opfylde kommunens målsætning om uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:Ni områder er i spil som fremtidens vindmølleparker i Aalborg Kommune.

Ifølge oplægget til en placering af fremtidens vindmøller, som teknik- og miljøudvalget skal behandle i morgen, torsdag, drejer det sig om Nørrekær Enge, Nyrup, Øster Hassing Kær, Lyngdrup, Nordjyllandsværket, Bredhage (mellem Portland og Østhavnen, red.), Milbakken, Gammel Vrå Enge og Stenis’ Enge.

Inden byrådet kan godkende den endelige vindmølleplan som et tillæg til kommuneplanen, skal forslaget i offentlig høring i perioden fra 17. april til 12. juni.

Uafhængig af olie og kul

Baggrunden for planlægningen er kommunens klimastrategi, hvor målet er at være uafhængig af kul, olie og andre fossile brændsler i 2050. En stor del af den målsætning skal netop opfyldes ved el produceret på vindmøller.

Fra vindkraftbranchen er interessen for at sætte møller op åbenlyst til stede. Under fordebatten, der løb i foråret 2011 modtog kommunen 65 kommentarer, hvoraf de 57 var forslag til konkrete projekter. Afsenderne var dels projektudviklere, dels grundejere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.