Vindstød af orkanstyrke i Nordjylland: Færger aflyses
Stena Line og Color Line aflyser afgange i forbindelse med voldsom vind fredag
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:15
NORDJYLLAND: Fredag kan Vendsyssel, Jammerbugt og Thy få sig en ordentlig rusketur, når området rammes af storm med vindstød af orkanstyrke.
Varslingen har fået to af Vendsyssels færgerederier, Color Line og Stena Line, til at aflyse flere afgange fredag.
Color Line oplyser således, at M/S SuperSpeed afgangen Larvik - Hirtshals klokken 17.30 er aflyst, ligesom man også må kigge langt efter en færge med afgang klokken 22.15 fra Hirtshals til Larvik.
Desuden er afgangen fra Larvik til Hirtshals klokken 17.30 aflyst. Det samme gør sig gældende for afgangen klokken 22.15 fra Hirtshals til Larvik.
Fra Stena Line er meldingen, at Stena Jutlandicas afgangen fra Gøteborg til Frederikshavn klokken 16.00 aflyses. Samme skæbne lider afgangen fra Frederikshavn til Gøteborg klokken 20.15.
Stena Danica med afgang klokken 18.00 fra Gøteborg til Frederikshavn udsættes til klokken 23.00 og afgangen klokken 22.00 fra Frederikshavn til Gøteborg udsættes til klokken 03.15.
Læsøfærgen oplyser, at der kan komme færgeaflysninger fredag på grund af stormen.
Se aktuel trafikinformation for færgeforbindelserne her:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.