Brønderslev

Vinfestival vokser

32 stande rundt om i byen

Finn Årosin-Madsen slår et slag for vinfestivalen. Privatfoto

Finn Årosin-Madsen slår et slag for vinfestivalen. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Der bliver flere stande på årets vinfestival, der afvikles fredag og lørdag. Det fortæller én af folkene bag festivalen, varehuschef Søren Flodgaard.

- Der er stor interesse for festivalen. Nu henvender vinhandlere sig selv for at få en stand. Sidst rettede vi henvendelse til interesserede.

Søren Flodgaard fortæller at der bliver 32 stande - otte flere end i fjor. Der må derfor købes flere pavilloner til opstilling i gaderne.

Vinfestivalen afvikles i trekant-området Bredgade-Algade-Mejlstedgade.

Der er flere danske vinproducenter, der ønsker at være med, og de samles på én strækning.

- I fjor var der problemer med toiletter, men det rådes der bod på i år, idet vi lejer flere toiletter. Desuden bliver der flere steder, hvor der kan købes mad. Det er også et ønske fra i fjor, der opfyldes. Det bliver blandt andet mad, der kan tages med hjem.

Der bliver kun glas-udlevering ét sted, nemlig i Mejlstedgade, hvor der også bliver en infovogn. Der er bestilt 1.500 glas til vinfestivalen.

Ideen er, at man køber et glas, og så kan man ellers gå rundt og smage i de forskellige boder.

- Den succes vi fik i fjor, får flere til at sige, at de skal med.

- Vejrudsigten tegner godt, bemærker en tilfreds Søren Flodgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.