Lokalpolitik

Vingave som et klap på skulderen

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Alle kommunens ansatte får to flasker vin i nytårsgave. Det har kommunens økonomiudvalg besluttet. På byrådets december-møde orienterede borgmester Mikael Klitgaard om beslutningen, men der var ingen, der havde noget at indvende. Mikael Klitgaard sagde, at kommunen gerne vil påskønne det arbejde, der er udført i det første år af kommunesammenlægningen. - Det kan kun blive en symbolsk påskønnelse, sagde Mikael Klitgaard. Jens Arne Hedegaard (V) roste økonomiudvalget for beslutningen. - Jeg har jo prøvet det, hvor det blev forkastet i byrådet, sagde han. Det koster 300.000 kr. at påskønne medarbejderne for en ekstraordinær indsats, og pengene tages af kommunens udviklingspulje.