Skolevæsen

Vingerne - de skal såmænd nok bære

Curlinggenerationen er klar til at prøve kræfter med tilværelsen uden for skolens mure

Flere hundrede elever og familiemedlemmer deltog i den store afskedsdag på Erhvervsskolerne. foto: torben hansen

Flere hundrede elever og familiemedlemmer deltog i den store afskedsdag på Erhvervsskolerne. foto: torben hansen

AARS:Det var det store farveløs dag, da Erhvervsskolerne lørdag formiddag tog afsked med eleverne fra afgangsklasserne på handelsgymnasiet og teknisk gymnasium. En dag der markerede en slutning. Men også en begyndelse, mindede erhvervsskolernes direktør Helene Reffstrup Møller om i sin dimissionstale. - Mange af jer er allerede blevet spurgt til bevidstløshed om, hvad I nu skal i gang med. Ikke for at irritere jer, men fordi vi er nysgerrige. Det er svært at forstille sig, hvor I er, og hvad I laver - hvad der er jeres liv om 10, 20 eller 30 år. Men det er i høj grad op til jer selv, hvor I vil være. Kun I kan forme jeres egen fremtid, og I kan kun gøre det ved at bevæge jer, pointerede hun. Men det er en fantastisk tid, der venter efter den sidste eksamen, understregede hun. Brug for vilje og energi - Det kræver ganske vist vilje, energi, åbent sind og det kræver en god kondi. Både fysisk og intellektuelt. Og er I bange for store højder, så er det på høje tid I gør noget ved højdeskrækken. Hun drog en parallel til 1800-tallet. En tid, hvor mange følte verden åbne sig. Dampskibe og jernbaner åbnede verden og skabte frihedslængsel. Hun refererede til en af datidens store danske digtere, Henrik Pontoppidan, der i sin novelle ørneflugt skrev om ørneungen Klavs, der fløj højere og højre over landsbyer, skove og solbeskinnede skyer beruset over sine vingers styrke indtil den pludselig blev urolig over det store tomme himmelrum og måtte finde et hvilested. - Jeg er ret sikker på, at alle her genkender billedet. Vi har alle i kortere eller længere tid haft følelsen af, at vi kan det hele. Overblikket er der. Mulighederne er der, og vi har kræfterne og styrken. Og så lige med et kommer tvivlen, er kan ødelægge enhver vision eller drøm. Nogle gange er det os selv, der ødelægger drømmen, nogle gang andre. Pontoppidan var overbevist om, at miljøet og opvæksten var afgørende for, hvordan man ville udvikle sig som menneske. Pointen i novellen er, at man kan være nok så klog og intelligent. Det dur bare ikke til noget, hvis man hele sin ungdom kun har oplevet forkælelse, magelighed og bekvemmelighed. En aktuel historie - Hvis Pontoppidans novelle var aktuel i 1894. Så er den superaktuel i 2007., konstaterede Helene Reffstrup Møller. - Aldrig nogensinde før i historien har en generation levet så godt som jer og fortalte en lille historie fra sit eget liv. - For 25 år siden, da vi havde fået vores søn nr. 2, havde vi min farmor på besøg. Hun havde 6 børn, og jeg spurgte hende: ”Hvordan havde du tid til at passe alle de børn?” Hun så lidt hvast på mig og svarede: ”Pass’ dem! de pass’d’ da hinanden!” Sådan var det ikke med tidens unge. - Der er virkelig blev taget hånd om jer - muligvis ikke enkeltpersoner, - men jer som generation. I er generationen, der har fået en opmærksomhed som ingen andre. I familien. I skolen. I sports- og fritidsinstitutionerne. Vi ville bare, at i skulle have det så godt som muligt. Fik i modstand – var vi der som et søm. Kunne vi forudse problemer for jer - så fjernede vi dem. Kedede i jer - så var vi der med alle aktiviteterne. Trængte I til ros - så fik I den. I er blevet kaldt curlinggenerationen. Jeres forældre er blevet kaldt ”butlergenerationen”. Nu skal vingerne prøves. Og jeg kan love jer, at mange af jeres forældre er urolige. Mon vingerne nu kan bære? Måske skulle I lige tage et slapperår. Det haster jo ikke…. Men Helene Reffstrup Møller er ikke i tvivl om, at vingerne kan bære selvom det kan blive hårdt - En del af jer er mønsterbrydere- I er den første i jeres familie, der bliver student- I bliver måske den første i jeres familie, der tager en videregående uddannelse. Mønsterbrydere eller ej - så får i brug for alle jeres kræfter.