Vingeskudte høge i Gigantium

Frederikshavn White Hawks mangler en stribe spillere i aftenens kamp mod AaB Ishockey.

Teemu Normio fra White Hawks skraffes hårdt for en tackling i fredagens DM-semifinale mod SønderjyskE. Foto: Scanpix

Teemu Normio fra White Hawks skraffes hårdt for en tackling i fredagens DM-semifinale mod SønderjyskE. Foto: Scanpix

Det er et White Hawks-hold uden fem-seks spillere, der i aften møder AaB Ishockey i Gigantium Isarena i sæsonens niende grundspilskamp mellem de to nordjyske mandskaber. Onsdagens voldsomme slag mod SønderjyskE føjede yderligere fire skader til Mikkel Højbjergs og Jake Morissettes, og hverken keeper Frederik Andersen, den finske kæmpe Teemu Normio, backen Mark Müller Larsen eller angriberen Morten Smedegaard bliver klar. Værst ser det ud med hensyn til den rutinerede finne, som måske er færdig for resten af sæsonen efter en ledbånds- eller korsbåndsskade mod SønderjyskE. - Det skønnede vores egen lægestab lige efter kampen, men som træner håber jeg naturligvis på, at underværker kan gøre ham klar til de sidste kampe i slutspillet, siger White Hawks-træner Henrik Christiansen. Topscorer også udenfor - Desværre må vi også se bort fra vores canadiske topscorer, Jake Morissette, i de kommende to uger på grund af en brækket finger, mens der er et begrundet håb om, at de øvrige bliver klar fra slutspillets start. AaB har fundet formen Hos AaB Ishockey blev Rasmus Olsen den store triumfator med tre mål i onsdagens lette 4-1 sejr i Esbjerg. - De havde ikke noget at spille for, så det blev en nem kamp for os, men nu handler det om et lokalopgør, hvor ingen vil tabe, og forhåbentlig får vi vist, at formen har indfundet sig på det rigtige tidspunkt, siger den rutinerede AaB-angriber.