"Et flag er smukkest i modvind. Så føler vi, det er vort," skrev digteren Poul Sørensen - også kaldet Poeten - i 1940, og årstallet indikerer naturligvis, at det handlede om Danmark under nazistisk besættelse, så derfor hed det også, at "dets farver var aldrig så rene som nu mod uvejrets drivende slud". Dengang var det alvor. Dannebrog var ikke bare en rødhvid klud på en flagstang, men et symbol, der rakte helt ind i folkesjælen. Hvor folkesjælen er i dag - om nogen steder - blafrer i vinden. Men den radikale næstformand Zenia Stampe har åbenbart haft behov for at få tiden til at gå med et væsentligt politisk udspil, og det kom så til at handle om flaget. Zenia Stampe har foreslået, at man i fremtiden gerne må hejse det amerikanske flag, Stars and Stripes, for at fejre de, at den rige onkel kommer hjem: "Jeg ønsker, at vi får ytringsfrihed for flag. Præcis, som vi har i så mange andre sammenhænge," lyder begrundelsen. Eftersom denne "ytringsfrihed" kan udvides, så det ikke kun gælder danskere med onkler på besøg fra USA, men kan bruges alle (andre) mere eller mindre velvalgte forbindelser, ligner det et vink med en flagstang om, at her i landet skal alt være tilladt. Skal det så også være legalt at flage med det blågule Ikea-flag, når Farbror från Malmö kommer på visit med en pakke gør-det-selv-stole under armen? Det skal det ikke. Selv den klassiske ytringsfrihed har sine grænser, og der er symboler, der ikke er bagateller, som der kan sjakres med efter politisk forgodtbefindende. Og Dannebrog er ét af de nødvendige symboler i et land, der i forvejen har så få fællesnævnere, så hvorfor skulle vi fornægte det danske flag? Som Henrik Westen-Jensen, formand for Danmarks-samfundet i Aalborg, sagde til NORDJYSKE Stiftstidende skærtorsdag, så handler det "i bund og grund om en nations selvstændighed". Det er ikke bare et stykke stof, der går til tops på flagstangen, men Danmarks identitetsbevis, og det skal en flagrende radikal ikke hænge til tørre ...