Vinnie Who åbner Orange Scene på Roskilde Festival

Den danske sanger og sangskriver Vinnie Who skal åbne hovedscenen på årets Roskilde Festival.

Vinnie Who åbner Orange Scene på Roskilde Festival

Det bliver den danske popsanger Vinnie Who, der får fornøjelsen af at åbne Orange Scene ved sommerens Roskilde Festival.

Det afslører radioprogrammet "Smag på P3" onsdag middag.

Vinnie Who debuterede i 2011 med studiealbummet "Then I Met You". Og i år udgav han efterfølgeren Midnight Special.

Blandt sangerens mest kendte sange kan nævnes de discoinspirerede hit som "What you got is mine" og "Remedy".

Vinnie Who ser frem til at skrive sig ind i Roskilde Festivalens historiebøger.

- Det er kæmpe stort, og det er en stor lettelse, at det nu er afsløret, fortæller Vinnie Who til Smag på P3.

Publikum kan ifølge sangeren selv se frem til en speciel oplevelse, når Orange Scene åbnes torsdag den 4. juli.

- Jeg kan afsløre, at det bliver mere et show end en koncert.

Der er en tradition for, at det er danske, og indimellem også norske og svenske, bands, der åbner festivalens store scene.

Tidligere har bands som Magtens Korridorer, Volbeat og Dizzy Mizz Lizzy haft æren af at kickstarte Orange Scene.

I 2012 åbnede det esbjergensiske rockband Kellermensch den legendariske Scene.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.