Vinter-motion sætter rekord

Finn Grundsøe glæder sig over rekorddeltagelse Foto: Hans Chr. Jakobsen
Motionsidræt 6. marts 2007 05:00

PANDRUP: Fodslaw Jammerbugten kan glæde sig over rekord-tilslutning til vinter-motionen. Ikke færre end 834 har deltaget i de 11 lørdags-traveture, fortæller Finn Grundsøe fra Fodslaw Jammerbugten. Forholdene har langt fra været optimale for vandringsfolkene. Den våde vinter har gjort mange stier ubrugelige. Derfor er flere turen blevet ændret og alternative ruter fundet. - Sidste år deltog 628 motionister på i alt 12 ture, så der er tale om en markant fremgang, siger Finn Grundsøe. Forårsprogrammet byder på 13 vandreture. Den første er netop holdt. Senere på måneden, 31. marts, er der Blokhus Vandring med to ruter på henholdsvis 6 og 12 kilometer. I april er der en tur i aurikeldalen i De Blå Bjerge. Og 15 maj om aftenen er der en dejlig tur i Oxholm Skov med de nyudsprungne bøgetræer. Der bliver også en tur i Svinkøv. Foråret slutter med turen i Thise Bakker. - Alle kan deltage i vores vandreture, også selv om man ikke er medlem. Og husk, at motion altid er godt, og bedst sammen med andre, yder det fra Finn Grundsøe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...