Vinteraktiviteter i Thise

Så går aktiviteterne i gang igen i Thise Idrætsforening. Arkivfoto
Thise 1. september 2007 06:00

THISE: I næste uge begynder Thise Idrætsforenings mange vinteraktiviteter. Som noget nyt tilbydes der i år kids volley for børn fra 7 til 12 år og børnebadminton med træner. De fleste aktiviteter foregår i Thise Skoles gymnastiksal. Badminton foregår dog i Multihallen. Mandag indledes springgymnastik for børn i alderen fra otte år og opefter, og motionsgymnastik for m/k i alle aldre. Tirsdag begynder gymnastik for børn i alderen fire-seks år, og onsdag er der gymnastik for børn i alderen seks-otte år. Onsdag er der ligeledes step-aerobic og kids-volley. Torsdag er der gymnastik for børn fra ét-fire år og deres forældre. Derudover tilbyder foreningen stavgang om mandagen. Fra uge 39 (fra mandag 24. september) er der løb og gang i Thise Bakker hver søndag formiddag. Senere på efteråret bliver der mulighed for at danse hver onsdag i Thise Forsamlingshus. inge

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...