Vinteren slår til igen i weekenden

Snevejr, bidende kulde og en ny omgang snefygning har retning mod Danmark.

Kulden bider sig fast et stykke tid, viser prognoserne. Arkivfoto

Kulden bider sig fast et stykke tid, viser prognoserne. Arkivfoto

Især Jylland bliver ramt i løbet af weekenden. Lige nu har kulden bidt sig fast i Europa med minus 10 grader i Polen, og i løbet af fredagen får vi den første forsmag på weekendens vintervejr, der byder på dagtemperaturer ned omkring fem graders frost. Det skriver TV2 Vejret. I løbet af lørdag får især Jylland sne, men også søndag skulle blive en dag med masser af hvide fnug fra himlen. Om søndagen bliver kulden og snevejret også krydret med en omgang blæst fra sydøst, der kan give en del snefygning. Vintervejr ventes at fortsætte til og med starten af næste uge, men så skulle tøvejret også være på vej.

Forsiden