Film

Vinterferie i Friis

Polarhunde, ismuler og andet koldt på programmet

Rundt omkring i Friis er der frem til og med 22. februar udstillinger om polardyr, en flot fotovæg med isbjørne, en audiovisuel kunstinstallation og en hyggelig iglo, hvor børnene kan hygge sig.

Rundt omkring i Friis er der frem til og med 22. februar udstillinger om polardyr, en flot fotovæg med isbjørne, en audiovisuel kunstinstallation og en hyggelig iglo, hvor børnene kan hygge sig.

AALBORG:Friis Aalborg Citycenter er både i denne uge og i næste klar med et væld af vinterferie-fornøjelser.

Der er nemlig arktisk stemning overalt i centret, hvor der er lagt op til mange sjove stunder for børn og voksne.

Også udenfor på Gabels Torv er der herlige oplevelser i vente.

Mandag 17. februar kl. 11-15 er der mulighed for, at børn kan blive trukket på islandske heste.

De godmodige og hyggelige heste er af racen ”ismuler”, og det er Try Efterskole, der hjælper med arrangementet.

Torsdag 20. februar kl. 11-15 kommer Kennel Snowcreek på besøg på Gabels Torv med deres flotte Alaskan Malamute polarhunde. Man kan både opleve, hvordan hundene trænes til at blive trækhunde, og børn kan komme helt tæt på for at klappe og nusse om de søde, rolige dyr.

Hele uge otte - fra mandag til lørdag - stabler Friis med hjælp fra Biffen i Nordkraft en ”Frost biograf” på benene. Her er der mellem kl. 11 og 16.30 fri adgang til at se Jacob Leys flotte ”The Secret of the Ice Flower”.

Tegnefilmen har dansk tale, varer 30 minutter og starter hver hele time. ”Frost biografen” ligger ved Kunstvæggen på Plan 0.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst