Aså

Vinterferie uden vinter

Asaa Hallen et stort lege-eldorado

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

William på 6 og Vega på 2 mødte op sammen med deres far på Dronninglund Bibliotek for at lege og hygge sig i vinterferien.

ASAA:Kælken, skøjterne og skiene blev der ikke brug for i sidste uge, hvor børnene holdt vinterferie. Det betød dog ikke, at børnene behøvede at kede sig, for der var mange muligheder for aktiviteter.

På bibliotekerne kunne man således ved hjælp af klemmer og karton lave fantasidyr.

- Det er nu ikke derfor, vi er kommet, fortalte Jimmy Andersen fra Dronninglund, da han mødte op sammen med sønnen William og datteren Vega.

- Vi kommer her tit, og i denne uge holder vi ferie, så det er helt naturligt for os at komme her også i denne uge. Børnene elsker at komme her, hvor der er så mange muligheder for aktiviteter, sagde Jimmy Luther, mens børnene straks gik i gang med at lege.

Et par af områdets idrætshaller åbnede også dørene for børnene og bød på en række aktiviteter. I Asaa var der således aktiviteter hver dag fra 10-15 med fodbold, håndbold, hoppepude og hygge Der var også mulighed for at spille bordtennis. Det benyttede Jakob Stougaard Hemmingsen og Mads Andersen sig af.

- Jeg kommer her hver dag i ferien, fortalte Jakob under spillet.

- Jeg har ikke været her så meget i år, fordi jeg også har været på ferie, men når jeg er hjemme, er jeg altid her i hallen i vinterferien og synes, det er sjovt, sagde Mads Andersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.