EMNER

Vinterferien bliver i uge syv og otte

Nordjyske kommuner delt i spørgsmålet om vinterferiens placering

Arkivfoto
Arkivfoto Michael Bygballe

NORDJYLLAND: Der er ikke udsigt til, at de nordjyske kommuner følger det fynske eksempel og samler vinterferien i uge syv.

På Fyn har kommunerne hidtil holdt vinterferie i uge otte, mens store dele af kommunerne i resten af landet holder ferie i uge syv. På baggrund af en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser har fynboerne besluttet, at alle kommuner fra 2015 holder ferie i uge syv.

I Nordjylland holder Morsø, Thisted, Mariagerfjord og Vesthimmerland kommuner ferie i uge syv, mens de resterende syv kommuner efter en gammel tradition afvikler vinterferien den følgende uge. Og det rokkes der næppe ved, konkluderer formanden for de nordjyske kommuner, borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt, efter et møde i går i kommunekontaktrådet, hvor sagen var på dagsordenen.

Ingen vil flytte

- Flere fra uge otte-kommunerne kunne fortælle, at de havde fået henvendelser fra turist- og handelserhvervet, der opfordrede til ikke at ændre noget, fordi det er en fordel, at ferien holdes forskudt fra flertallet. Hvis en kommune vil flytte vinterferien, kan den suverænt gøre det, men at dømme efter meldingerne på mødet er der ingen af kommunerne i Nordjylland, der har den slags overvejelser, siger Mogens Gade.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden