Vinterfest i Europahallen

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her et sandt eksemplar på en forvekslingskomedie, hvor timingen er helt afgørende. Og den sad i skabet hos Olga, Petruska og alle de andre. Foto: Lars Pauli

Torsdag aften gik tæppet for den 27. Vinterrevy i Europahallen. Og det blev ikke uventet en forrygende aften båret af et musikalsk og veltimet revyhold.

Der blev lagt fra land med en forventningsafstemning - og det er altid klogt. I Vinterrevyens tilfælde havde det dog ikke været nødvendigt.

For selv om forventningerne var højstemte, var showet i år balanceret med fine præstationer flankeret af nogle virkelige hits, der fik tårerne til at trille, og lattermusklen til at nærme sig krampeanfald.

En eminent timing var i særklasse det kort, der trak stikkene hjem. Nærvær var en af disse tinder, hvor vi i bedste rap-stil fik set vrangsiden af nærværet i nærvær af op til flere smartphones.

Teamet bag revyen er skuespillerne Rasmus Krogsgaard, Vicki Berlin, Hans Holtegaard og Randi Winther, og sammen med revyorkestret satte de eftertrykkeligt rammen om en aften fyldt med fest og snurrige løjer - løjer som også artisten og skuespilleren Alexander Arli bød beredvilligt ind på.

De fire lokale dansepiger fra House of Dance - Kathrine Lundorff, Christine Kragmann, Mie Busk Sørensen og Caroline Kragmann understøttede formfuldendt det sceniske billede i vinterrevyen.

Vinterrevyen spiller hver fredag og lørdag frem til 10. december.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.