Vinterrent i Rostrup Lokalcenter

Seks friske og arbejdsomme kvinder i sving med kost og gulvskrubbe

Vinterrengøring i Rostrup Lokalcenter. Fra venstre Susanne Riis Christiansen, Kirsten Møller, Birgitte Søe Bak, Anita Christensen, Nutte Sørensen og Bente Junge Stoffersen. Privatfoto: Dorte Ladefoged.

Et gammelt ordsprog siger jo, at den ene tjeneste er den anden værd. Det motto efterlevede seks friske og arbejdsomme kvinder piger fra Rostrup, da de forleden gjorde vinterrent i Rostrup Lokalcenter, der har til huse i skolekøkken og fællesrum, hvor der afvikles fællesspisning. Denne sæson har lokalcentret trukket utrolig mange spisende gæster - i alt 408 - fordelt på lasagne 24. august (118), vintersupper 3. november (119), grønlangkål 3. december (109) og kalkun 13. januar (62). Næste fællesspisninger foregår 26. februar, hvor der serveres flæskesteg, samt sæsonafslutningen 17. marts, hvor den står på stegt flæsk i persillesovs.