Vintertur med varm suppe

Naturvejlederne i Aalborg Kommune er klar til at tage fat på et nyt år og starter ud søndag med en vintertur til Egholm for hele familien.

Mødested er ved Restaurant Kronborg kl. 10, og så er det tanken at gå langs stranden syd om Kronborg. På turen kommer deltagerne forbi en kommende ny primitiv lejrplads. Den skal erstatte den gamle lejrplads inde i Kronborgskoven. Deltagerne skal også omkring dammen i Egholm by, som er blevet renset op. Den var groet helt til og nærmest udtørret, men nu er der håb om, at et større vandspejl trækker padder og insekter til. Blandt andet er der forhåbninger om, at løgfrøen finder vej. Ved dammen bliver der senere på året afsløret en mindevarde over Egholm-slægten. Initiativet kommer fra Øssur Egholm på Færøerne. Undervejs på vinterturen bliver der også lejlighed til at se på dyreliv, og naturvejlederne vil fortælle om digerne omkring Egholm. Hvis de ikke var der, ville store dele af øen nemlig stå under vand. Cirka kl. 12 serveres der rygende varm suppe som supplement til den medbragte madpakke. Deltagerne skal desuden sørge for varm og vindtæt påklædning og et isolerende siddeunderlag. Turen slutter cirka kl. 15.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk