Aalborg

Vintervagterne krydser fingre

Mariagerfjord Kommune ruster sig med nyt saltlager og to vintervagter, der skal sende vognmænd ud med salt og sneplove

Smukt men dyrt, og i park og trafik i Mariagerfjord krydser man fingre for, at vi får en grøn vinter - subsidiært bare en normal vinter. Arkivfoto: Jens Morten

Smukt men dyrt, og i park og trafik i Mariagerfjord krydser man fingre for, at vi får en grøn vinter - subsidiært bare en normal vinter. Arkivfoto: Jens Morten

De har allerede ringet rundt fire gange og sendt saltsprederne ud på landevejene i Mariagerfjord Kommune - de to nye vintervagter, der en uge af gangen skal holde kontakten til Vejdirektoratets nye vintervagtcentral i Aalborg. - Så længe, det er salt, er det ikke så galt, men kommer der en snestorm, hvor alt disponibelt mandskab - og det vil sige 20 vognmænd og alt deres udstyr, rykker ud, har vi knap penge tilbage til et døgn, siger formand for kommunens tekniske udvalg, Preben Christensen. Før den første frost, var der kun 400.000 kr. tilbage på budgettet. 96 pct. af budgettet for i 2010 blev brugt i den lange, kolde vinter og forår. - Men bliver det vinter for alvor, må vi jo ryste op med flere penge, men vi håber og krydser fingre, tilføjer Preben Christensen. Frem til årsskiftet må rydningsmandskabet undvære en salthal i Hobro og hente i Mariager eller Assens. En ny hal er under opførelse ved den nye Marerielgård på Gettrupvej i Hobro, men gulvet skal hærde, og der skal tag på, før den kan bruges.