Vintervildt fra Vendsyssel

østershatte, limfjordsøsters, vildt fra Bangsbo og lokale æbler.

Østershatte er store, kødfulde og flotte svampe, der er ideelle til både stegning og supper. Jeg får de flotteste østershatte fra Ingemarie på Svipperhøj i Vrå. Kvaliteten af dem er meget bedre end f.eks fra supermarkeder, hvor de tit er meget slatne og våde. Svipperhøjs svampe er store og meget kødfulde. Limfjordsøsters anses for at være nogle af de bedste østers, pga deres store kødfylde og rene smag. Hver vinter er der vildtregulering i Bangsboskoven i Frederikshavn, hvor jeg køber hele kronkalve, som så bliver til supergode fonder, stege og ragouter. Kødet er supermørt og velsmagende og passer godt sammen med krydrede saucer og lidt ristede og karameliserede rodfrugter. På fransk betyder "pommes" æble,og kartofler hedder pommes de terre, hvilket betyder jordæble. Så hvorfor ikke lave pommes frites af æbler, som man gør det med kartofler. Jeg har lavet lidt kaneldip til, da kanel altid er godt til æbler og vanilleisen gør det friskere.