Violer er blå, men julen er rød

Julens blomster skal være røde

Selv om vi hvert år ønsker os en hvid jul, så er julen altid rød. Og selv om man har forsøgt at sælge julestjerner i mange forskellige farver, så er det klart den røde der foretrækkes. Julens klassiker er julestjernen. I Danmark produceres der hvert år over ti millioner af slagsen.. Halvdelen bliver i landet, mens den anden halvdel går til eksport. Planten stammer oprindelig fra Mexico, hvor den vokser som vild plante. Allerede i 1500 tallet blev den bragt til Sydeuropa. Senere dukkede dem op i opvarmede havestuer i det nordlige Europa. I 1930 blev der sat en egentlig produktion i gang, og de første julestjerne blev solgt under navnet kongestjerner. Julestjernen kan holde længe. Forudsætningen er, at stjernen ikke har fået kulde og blæst. Køb derfor ikke julestjerner der har stået ude. Julestjernen bryder sig ikke om temperaturer under 12 grader, så få planten pakket ind i papir. Vent med at pakke den ud indtil den er akklimatiseret i dit hjem. Det vil sige mindst et par timer. Stil den lyst og lunt og sørg for at den ikke tørre ud. Julestjerner er særlig modtagelig for den ethylen, et stof æbler udskiller som en del af modningsprocessen. Hold derfor julestjerne langt fra æblerne. Julestjernen hører til arten Euphobia, vortemælk. Mælkesaften er giftig og kan give eksem, så pas især på hvis der er småbørn i familien. Når en gren knækker kan den bløde i lang tid, men nlødning kan standses med flammen fra en tændstik. Plantens røde blade er det vi forbinder med blomsten, men er blot blade der har til formål at lokke insekter til de små gule blomster. Blomsterne består af en hunblomst omgivet at meget små hanblomster. Når stjernen har kastet alt sin glans, så plant den ud i haven i maj. De røde blade og blomster kommer kun igen, hvis du stiller planten i total mørke seks timer i seks uger. Julekaktus eller novemberkaktus skal behandles anderledes end almindelige kaktus. Planten er ikke en ørkenplante, men stammer fra Brasiliens fugtige skove, hvor de hænger i trætoppene. Farveskalaen går fra gul, orange, rosa, pink, rød og hvid. Når du køber en julekaktus, så skal plantens blomsterknopper være 2-3 cm lange. Hvis de er mindre, vil de ikke udvikle sig. Blomstringen varer 4-6 uger, og da planten vokser oppe i træerne bryder den sig ikke om at soppe i vand, men elsker regnvand. Den må gerne få en let udtørring og vandes ellers moderat. Giv kun gødning mens den blomstrer og knib de visne blomster af. En rig blomstring året efter fås ved i august at fjerne det yderste led på planten. Planten skal stå lyst i vinterhalvåret og trækkes tilbage om sommeren. Den kan tåle temperatur ned til 3-4 grader. Alpevioler er knoldplanter og trives bedst et lyst sted uden undervarme. Ved hver vanding skal den vandes grundigt igennem. Herefter skal den have lov at tørre ud. Knoldene bryder sig ikke om at stå i vand. Derfor er det bedst at vande i underskålen. Vandingsvandet skal tilsættes blomstergødning i halv styrke. Efter blomstring passes den med vand og gødning til først på sommeren, hvor vandingen trappes ned i takt med at bladene visner. Planten skal nu have en hvileperiode. I august går planten igen i gang med at gro Nu plantes violen om, så knolden kun er halvt nede i jorden og vandingen genoptages.