Virkelighed altings prøvelse

“I cirka 10 måneder var jeg ansat på Højrupskolen, hvor jeg til at begynde med fungerede som lærervikar på alle klassetrin og i støttecenteret og i eftermiddagstimerne som pædagogmedhjælper i den tilhørende skolefritidsordning.

Skolevæsen 4. september 2009 06:00

Senere hen blev jeg tilbudt at være støttepædagog for en spastisk lammet pige, Sofie, i 0. klasse. En pige, som jeg stadigvæk ser så ofte, jeg kan. Hun er det mest optimistiske menneske, jeg kender, selvom hun er helt bevidst om sin situation. Vi griner altid og hjælper hinanden på hver vores måde". Sådan lyder det fra Mathilde, når hun bliver bedt om at fortælle, hvordan hendes uddannelsesvalg førte til en læreruddannelse. Igennem de sidste ti år har jeg hvert år spurgt de håbefulde nye lærerstuderende, hvorfor de har valgt netop dén uddannelse. Det giver spændende svar. Kort fortalt er der utrolig mange og forskellige overvejelser, der ligger bag studievalget. Man kan dog hurtigt dele grupperne ind i tre: En tredjedel har været ungdomstrænere, turistguides eller instruktører i alt fra showdance til boksning og vælger derfor en uddannelse, der ligger i forlængelse heraf, en tredjedel har haft en fantastisk lærer, da de gik på højskole, efterskole eller i folkeskolen, og nu vil de gerne selv blive et sådan menneske, der huskes af børn, - og den sidste tredjedel har forældre, der er lærere. Derfor ved de, hvad faget indebærer. (Så her kan bringes en tak til alle de nuværende og pensionerede lærere. I er den bedste anbefaling for uddannelsen og faget) Bertel Haarder (eller regeringen) forsøger nidkært gennem uddannelsespolitikken at få alle unge til at vælge uddannelse som friske nye nittenårige studenter. Det må ærgre Bertel, at de lærerstuderende (næsten) alle har brugt et, to eller fire-fem år på at finde ud af, hvad der var deres faglige erhvervsinteresse; men der synes ikke nogen vej uden om. Man kan ikke blive afklaret, før man har mødt nogle udfordringer i tilværelsen, man kan ikke vide, hvad man kan, førend man har tabt og vundet nogle kampe i ”virkeligheden”. De skal jo have set lidt af verden, før de kan vælge. Og de skal have afprøvet nogle af de muligheder, der ligger i faget, før de ved, om ”det er noget for dem”. Fatima skriver: ”Det var først i mit forløb som lærervikar på Terpet Skole, at jeg fik øjnene op for fag som dansk og special pædagogik.” Og fra Mads lyder det: ” Derefter var jeg inde og aftjene min værnepligt på Nr. Uttrup kaserne, hvilket slet ikke var mig! Så har jeg haft et halvt år i udlandet, hvor jeg arbejde frivilligt på et børnehjem i Nepal. Siden hen har jeg arbejdet som pædagog/lærermedhjælper i en specialklasse på Allingdam Skole, hvilket også ligger til grund for, at jeg sidder her den dag i dag.” Nogle (få) studerende har altid vidt, hvad de skulle. De er dog højst én ud af tyve, der har været så fast besluttede på læreruddannelsen, som Cathrine her har været: ”Jeg har valgt læreruddannelsen på baggrund af, at jeg elsker at lære fra mig, og synes at det er rigtig fedt, at kunne give noget viden videre til elever, som kan bruge den viden videre i deres uddannelse. Derud over elsker jeg børn, og jeg elsker at se dem smile og være glade. Jeg har aldrig prøvet at være lærervikar, men jeg ser frem til den første praktik. Jeg har kun hørt positive ting om læreruddannelsen, derfor har jeg også i snart tre år været sikker på, at det er det herm jeg vil!” Politikerne bør tage det roligt, at det kræver tid at blive afklaret, når man er ung. Det tager jo også tid for ældre at skifte spor. Uddannelsen kvalificeres i høj grad, når det er målbevidste studerende med en vis erhvervs- og livserfaring, der møder ind til første skoledag på læreruddannelsen. ”Virkeligheden er altings prøve” – det gælder også når der skal foretages uddannelsesvalg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...