Virkeligheden er ikke, hvad den har været

I Vrå er man kun et strøg fra virkeligheden i den første særudstilling i Kunstbygningens udvidede lokaler

VRÅ:Det tynde, grå hår kan ikke dække issen, som han sidder der, foroverbøjet på en skammel. Huden har foldet sig i flere små lag - rynket og uren. De buskede øjenbryn skjuler øjnene, der ser ned på en bog med blåt omslag. Hans venstre hånd bladrer i bogen - næsten dirrende. Den gamle mand har en blå pullover over en mørkeblå skjorte. Knæene er samlet under ligeså blå bukser. Han kunne have siddet i samme position for 70 år siden, da han var en lille knægt. Men nu sidder han alene på sin skammel fra det forrige århundrede - næsten opslugt af det mørke, der omgiver ham. Men faktisk er han ikke alene. For som han hænger der på væggen - inden i maleriet - har han selskab i et andet maleri til venstre for sig. To 30-årige mænd har begge front mod tilskueren. Denne ene griner stort, den anden ser på ham. Til højre for den gamle mand hænger et maleri af to drenge, hvor den ene står med et modelskib, mens den anden på alle fire ser ud mod offentligheden. Et strøg af virkelighed Malerierne er lavet af Thomas Kluge, der er særdeles kendt i kunstkredse - og har blandt andet malet et portræt af Dronning Margrethe d. 2. Genren har den fine navn nyrealisme. Udstillingen er dog mere end ham. I alt seks kunstnere udstilles i Kunstbygningen i Vrå, der har fået titlen Realistiske Blikke. Blandt de andre malerier er to muslimske kvinder, der går i en kornmark. De høster ikke, men går og snakker i hver deres mobiltelefon. Manden bag hedder Poul Anker Bech. Et andet maleri er af en skotsk jernbanebro, der fra afstand ikke virker som et fladt billed, men hvor konstruktionen går ud fra væggen. Maleren her er Søren Elgaard. - Vi har fundet seks kunstnere, der viser, at sådan kan virkeligheden også se ud. Det er sådan set virkeligheden med en drejning, fortæller Anne Lie Stokbro, der er museets kunstneriske konsulent. Sumobryddere på væg De tre resterende kunstnere er Karin Birgitte Lund, der har tegnet med blyanter af blandt andet hunde, Bjarke Regn Svendsen med blandt andet en maleriserie om sumobrydere, og sidst har Anette Harboe Flensburgder lavet oliemalerier inde fra et hus - nærmest som tre-dimensionelle computerskabte billeder. Fælles for dem alle er, at de afviger en lille smule fra virkeligheden - deraf deres fine titel nyrealismen. De seks kunstnere har den ære af at være endel af den første særudstilling i Kunstbygningens udvidede lokaler. Rummene lægger vægge til fra den 19. september til den 14. november i år af denne genre af nyrealismen. Men billederne bliver nok ikke mere nøgne af, at man et øjeblik betragter dem uden at have de fine betegnelser i baghovedet. Som eksempelvis den aldrende, rynket mand med et engang velplejet overskæg, der nu stikker ud til siderne - og med skægstubbe på huden. De to mænd kan også sagtens nydes uden en fin titel - det samme med de to drenge. Og sidst i Thomas Kruges samling på museet er et sidste maleri gemt væk på den tilstødende væg til højre. Noget der er formet som en tissekumme. - Det er en kommentar til de moderne postmodernister, men det vil tage en halv time at forklare, fortæller Anne Lie Stokbro og af samme grund, lader vi derfor sætningen hænge i luften.