Virkeligheden har mange nuancer

RESPEKT:Jeg må erkende, at min overbærenhed har trange kår. (Inga Simonsens indlæg den 12.) Du skriver, at jeg og andre skal vende vores overvældende begavelser imod de gamle. Jeg har i mine indlæg underskrevet mig med titel: social- og sundhedshjælper, hvilket indikerer, at de gamle har min fulde opmærksomhed. Jeg har cyklet i hjemmeplejen, arbejdet på almindeligt plejehjem og nu er jeg ansat i et skærmet afsnit for demente. Du skriver, at de gamle "flygter fra plejehjemmene". Det har jeg til dato aldrig oplevet. Men jeg har oplevet gamle, der leder og søger efter svundne tider, mennesker og begivenheder. Faktisk har jeg vandret mange ture med demente for at lede efter småbørn, der forlængst har holdt både 50 og 60 års fødselsdag, eller for at søge efter heste, der er solgt for mindst 30 år siden, og som skal lukkes ind for natten. Jeg har lokket mange tilbage til plejehjemmet igen med løfte om en god kop kaffe eller tilbud om at hvile de trætte ben. Du skriver, at de gamles menneskerettigheder bliver overtrådt. Er det retten til at vandre hjælpeløst rundt i kendte omgivelser, uden at kunne orientere sig, og måske ligge og dø på en mark, du mener. Ja, den ret har vi jo alle. - Men du glemmer omsorgspligten. Pligten til at beskytte og skærme hjælpeløse og svage, gamle mennesker. Ret og pligt. To meget vigtige begreber, når man diskuterer ældrepleje. En diskussion om disse begreber fordrer, efter min mening, at man besidder et nuanceret billede af virkeligheden. Dine kommentarer om et "totalitært system" forstår jeg ikke. Hvem er tilhænger af det? Må jeg for øvrigt komplimentere dig for din dramatiske sans. Den er da uovertruffen i disse spalter.