Virkelighedens drenge fra Skt. Petri var fra Aalborg

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next

De kaldte sig Churchill-klubben og stod for den allerførste danske modstand mod tyskerne. Skolen markerer dagen med en række rundvisninger i ?Aalborg til de steder, der var centrale ?i gymnasieelevernes kamp Midt i skolegården på Aalborg Katedralskole stod engang et springvand. Omkring det gik drengene den ene vej og pigerne den anden, når der var frikvarter. Under besættelsen var springvandet langt borte, men turene i rundkreds bestod. Det var blandt andet på disse ture rundt i skolegården, de første tanker om at gøre modstand mod værnemagten blev født. - Lige siden en tidligere elev på skolen blev dræbt på besættelsens første dag, har der i Aalborg været en særlig opmærksomhed omkring tyskerne, og der var mange af dem udstationeret i Aalborg på grund af flyvepladsen og placeringen i forhold til Norge. Mange tyske soldater var indlogeret i skolens gymnastik-sal, og de blev et stort irritationsmoment for drengene, siger lektor Dorte Christensen, der står for rundvisningerne. Også skolens rektor var bevidst eller ubevidst med til at puste til den spirende modstand mod tyskerne. - Ånden på skolen var udpræget national, hvor rektor Kjeld Galster ofte betonede historiske eksempler på frihedskamp, der blev sunget meget nationalistiske sange, ligesom der heller ikke er tvivl om, at stemningen generelt på skolen var negativ over for den tyske besættelsesmagt, siger Dorte Christensen. Churchill-klubben tog form Klubben blev dannet 21. december 1941, og en af drengene er siden citeret i rektor Galsters bog: "Vi var efterhaanden enige om, at Danmark vilde staa betydeligt bedre, naar Fredskonferencen engang skulde holdes, hvis det kunde siges, at Danskerne modarbejdede Tyskerne saa meget som muligt. Men det var jo tydeligt, at Regeringen ikke havde i Sinde at gaa imod Nazi-Soldaterne, og vi blev derfor efterhaanden klar over, at skulde der gøres noget (og det skulde der), saa matte det være det private Initiativ og ikke Staten som saadan, der greb ind. Men de voksne syntes ikke at have noget Initiativ, og saa var der jo egentlig kun os Skoledrenge tilbage," skrev rektor Kjeld Galster i sin bog, "Aalborg Katedralskole under Besættelsen". Præstesønner satte det i gang De to præstesønner, Knud Bue Pedersen og Jens Bue Pedersen havde deltaget i mindre sabotage fra deres tid i Odense og foreslog, at de skulle danne deres egen sabotage-klub. - Hvis de to drenge ikke var kommet til Aalborg, så var der ikke blevet en Churchill-klubben. Det er dem, der sætter det i gang efter inspiration fra andre byer i Europa, siger Dorte Christensen. Senere kom flere drenge til, og uofficielt havde den på et tidspunkt tyve medlemmer med nedskrevne regler og forskellige grupper med speciale i teknik i at lave løbesedler, en kasserer og så sabotage-delen, som de fleste deltog i. De havde fast mødested i Klosterkirken hos Bue Pedersen under påskud af, at de spillede bridge. Det var også i Klosterkirken, de senere gemte de stjålne håndvåben og granater. Bedste-borgeres børn De otte anholdte var alle drenge fra det bedste borgerskab i Aalborg, og sabotagen bestod i starten mest i at ødelægge tyske skilte, fabrikere og uddele illegale løbesedler og male hagekors med pile på spidserne. Senere gik de videre til at stjæle våben fra tyskerne, de ødelagde og satte ild til tyske biler, brændte jernbanevogne, og de lavede sabotage mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne; de såkaldte værnemagere. Churchill-klubben lavede ikke aktiviteter, hvor der skete dødsfald eller alvorlig personskade, selv om man i nogle tilfælde faktisk var bevæbnet og havde aftalt brug af våben, hvis man skulle blive opdaget. - Gruppens aktiviteter var forholdsvis begrænsede og generede kun tyskerne i mindre grad, men da det var nogle af de første sabotagehandlinger i Danmark, fik Churchill-klubben alligevel stor opmærksom såvel i samtiden som i eftertiden. Klubbens aktiviteter fik ikke den ønskede effekt med samarbejdspolitikkens sammenbrud - dette skete først 29. august 1943, men mange fandt det alligevel tankevækkende, at det var en flok drenge, der formåede at udfordre tyskerne. Afsløringen af disse drengesabotører kunne derved også medvirke til, at flere danskere mere tydeligt kom i opposition til tyskerne. Fanget efter et halvt år Drengene nåede kun at være sabotører et halvt år fra december til den 8. maj, hvor de blev taget til fange af politiet og idømt forholdsvis strenge fængselsstraffe i det danske retssystem. - Man kan kun gætte på, hvor lange straffe de ville have fået, hvis de var blevet dømt af tyskerne. Tre perifere medlemmer af Churchill-gruppen fra Brønderslev fik senere fem, 15 og 20 års fængsel i en krigsret og overført til et tysk fængsel, så det var ikke ubegrundet, at man frygtede for, at alle drengene skulle blive overgivet til tyskerne, siger Dorte Christensen. Tilfangetagelsen af Churchill-klubben var et chok for lærere og elever på Aalborg Katedralskole, og mange var forundrede men også imponerede over drengenes bedrifter. Der blev da også startet drengesabotagegrupper i flere af de danske byer og i Aalborg tog "Den Danske Frihedsliga" over, hvor Churchill-klubben slap. Frihedsligaen blev fanget af det danske politik og blev i lighed med de fleste af Churchill-klubbens medlemmer indsat i Nyborg Statsfængsel, hvor de kom til at sidde på samme afdeling. Churchill-klubben på film Ungdomsfilmen Drengene fra Skt. Petri er delvist baseret på Churchill-klubben, hvor filmen dog er en smule mere dramatisk, end virkeligheden var. Knud Bue Pedersen var heller ikke interesseret i at deltage i filmatiseringen.