Virkelighedens Robin: Lad drengen leve!

Tegneseriefirmaet DC Comics afliver Robin i næste Batman-blad. Det får nu virkelighedens Robin op af stolen.

Virkelighedens Robin: Lad drengen leve!

Et af verdens allerstørste tegneserieforlag, amerikanske DC Comics, har allerede afsløret den grumme sandhed. Vidunderdrengen Robin dør i næste Batman-hæfte, og der er ikke noget at gøre ved det.

Det har fået skuespilleren Burt Ward, der spillede den oprindelige Robin i tv-serien Batman, til at råbe op. For selv om man er 67 år gammel, kan man godt være en ung superhelt indeni.

- Hellige, selvpåførte skader! Det er ikke godt for firmaets indtægt, udtaler Burt Ward i heltelignende vendinger til tmz.com.

- Det er et forfærdeligt valg at slå Robin ihjel. Hvorfor bide i den hånd, der fodrer dig? Robin skal kun dø i folks forestillinger! Eller i en tilstand af primal ekstase, siger den pensionerede Robin.

Det er godt nok ikke første gang, Robin dør i Batman-tegneserien. Det var i 1988, hvor seriens fans stemte figuren ud. Men det ændrer ikke en tøddel på Burt Wards forhold til den ungdommelige hjælper.

- Alle unge indser på et tidspunkt, at de ikke er gamle nok til at køre og ikke lige så muskuløse som Batman. Så de hungrer alle efter at være Robin, som får lov at køre og kæmpe med Batman, slutter Ward.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst