Virkelyst belønnet

DIs initativpris til Vestergaard Marine Service, Frederikshavn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

DI's INITIATIVPRIS 2009 blev onsdag tildelt Vestergaard Marine Service, Frederikshavn. Fra overrækkelsen ses fra venstre prins Joachim, Jette Vestergaard og Morten Vestergaard - i baggrunden DI's adm. direktør Hans Skov Christensen, og t.h. DI's formand, adm. direktør Jesper Møller. Foto: Hans Søndergaard

En af dansk erhvervslivs fine anerkendelser, Dansk Industris Initiativpris, blev onsdag tildelt Vestergaard Marine Service A/S, Frederikshavn. Prisen tildeles en mindre virksomhed, der over en kort årrække har skabt grundlag for vækst gennem særligt initiativ og virkelyst. Det kendetegner i høj grad Vestergaard Marine Service. Da direktør Morten Vestergaard i 2001 valgte at blive selvstændig, ville han være tilfreds om han kunne brødføde sig selv og familien og en enkelt ansat. Nu har virksomheden omkring 90 ansatte i arbejde kloden over - i disse dage fra Frederikshavn til Brasilien, på fart mellem Kina og Australien, i Ghana og Namibia. 80-90 procent af omsætningen hidrører direkte og indirekte fra eksport. Trods væksten har firmaet dog præsteret at have overskud hvert eneste år. Vestergaard Marine Service har specialiseret sig i at reparere og vedligeholde dieselmotorer på skibe og kraftværker, og udviklingen har været god. Virksomheden har stort maskinværksted i Frederikshavn Maritime Erhvervs- park, - netop der, hvor byens store skibsværft, Danyard, engang lå, - men i dag bliver 80 procent af opgaverne løst ude omkring i verden. Finanskrisen har ramt shippingbranchen hårdt, og Vestergaard Marine Service er ikke gået ram forbi. - Vi er lidt færre ansatte, men er ikke ramt så hårdt, som man kunne frygte. Vi kom dårligt i gang med 2008 og besluttede, at det skulle gentage sig. Derfor lagde vi rigitgt mange kræfter i at få en god ordrebeholdning i hus, og vi kom faktisk gennem 2009 med en omsætning helt på niveau med året før, fortæller han. Og så har vi haft som princip at opføre os ordentligt overfor kunderne, og ikke udnytte situationen, heller ikke, da det gik vildest til i shippingbranchen. Loyalitet er et nøgleord for os, og det tror vi, kommer os til gode nu, siger Morten Vester- gaard. Han fik initiativprisen i form af et kunstværk og et diplom overrakt af prins Joachim onsdag middag. Det skete i forbindelse med DIs konference "En verden af muligheder".