EMNER

Virker ikke

Efter nylig overstået valg står det mig lysende klart, at demokratiet ikke virker efter hensigten.

Der var hele ni kandidater, som ikke blev valgt og det til trods for, at de havde flere personlige stemmer end dem, der kom i folketinget. Det kan ikke være rigtigt, at vælgernes stemmer ikke bliver effektueret. Det er da ikke demokrati, når snørklede og tåbelige regler snyder kandidaterne og os vælger for retfærdighed. Jeg tror, at jeg taler på manges vegne, når jeg siger, at jeg er skuffet over at se en kandidat med mange flere personlige stemmer end dem, der er kommet ind, ikke bliver valgt på grund af listestemmer. En stemme må da være en stemme, men nej, det er ikke folkets røst og demokratiet der har sejret, men nogle tumpede valgregler, som hurtigst muligt bør laves om.